lørdag den 9. maj 2015

Det behøver ikke være et festmåltid hver gang.

Har lige siddet her lørdag morgen og snakket med kæresten om mad.....

Jeg har en spiseforstyrrelse, elsker mad og er svært overvægtig..... og har det sådan at jeg tænker rigtig meget på mad i løbet af en dag. Det hænger mig ud af halsen altid at tænke på mad....er bare sååå træt af det altså.
Det er dog heldigvis ikke så slemt som det har været, men slem nok !

Hver morgen og hver frokost, har jeg det samme "problem", at jeg ikke ved hvad jeg skal have..... det skal være noget nemt, for gider ikke stå at rode for lang tid med det......men samtidig skal det også smage rigtig godt !
Og jeg kører hurtigt træt i en ting, så det kan ikke være det samme jeg spiser hver morgen og lige sådan til frokost.....

Ved jeg feks. ikk have jeg skal have til morgenmad, så kan jeg godt finde på at spise en rest fra gårsdagens aftensmad.... feks. lasagne.......for det ved jeg smager rigtig godt og så er det hurtigt overstået.

Min kæreste spiser hver morgen (på nær søndage) Grov valset havregryn med mælk og absolut ikke andet....ingen sukker eller noget.
Og til frokost har han 4 halve meget flade stykker rugbrød......  rugbrød og pålæg, ingen smør, margarine eller pynt oven på.
Jeg syntes det virker total kedeligt og ville næsten hellere lade være med at spise noget, end at spise noget så kedeligt.

Så her til morgen spurgte jeg ham om har egentlig syntes at havregryn med mælk, smagte godt eller om han bare spiste det for at blive mæt  !?!?

Og han syntes faktisk det smagte godt, for uden sukker kunne man smage havregrynenes lidt nødeagtdige smag...... WHAT !  Smager havregryn nødeagtdig ?!?! Det har jeg aldrig smagt.....
men jeg har jo heller aldrig spist det uden sukker.....måske derfor ;)
Og så spiser han det også for at blive mæt..... det er hans formål med mad, det skal mætte og så kan han fortsætte dagen.
Og det samme til frokost.... maven er sulten, den får 4 flade halve, så er den mæt og så kan han fortsætte sit arbejde.

Jeg har i flere år undret mig over, hvordan han kan spise den samme morgenmad og madpakke, hver evig eneste dag......
Men han spiser det udelukkende for at blive mæt.....

Og som han sagde her til morgen, det behøver jo ikke være et fest måltid hver gang man spiser.
Han spiser hans havregryn hver dag og så kan han se frem til søndag hvor vi altid får 2 rundstykker hver.

Gid jeg havde det forhold til mad.....at det ikke behøver være et fest måltid hver gang ! At jeg bare spiste for at gøre maven mæt. At jeg ikke hele tiden skulle tænke på, hvad jeg skal finde på at spise til næste måltid. At jeg havde denne afslappede forhold til mad !

Det må simpelthen være SÅ befriende !




tirsdag den 28. april 2015

Sten på bestilling :)

Denne sten har jeg lavet på bestilling..... den skulle bruges som en lille ekstra konfirmationsgave fra bedstemor :)
Har lånt motivet af en på facebook ;)


Sten maling

Jeg har prøvet mig frem med lidt sten maling og det er faktisk super hyggeligt og afstressende at sidde med :)
Når man kigger på Pinterest og Facebook.....så er det jo helt vild, hvad der findes af flotte sten folk har malet på !

Når jeg maler bruger jeg både Posca tusser og acrylmaling..... men syntes faktisk at tusserne laver den pæneste finish.

Egentlig kan jeg jo rigtig godt lide sten som de er, elsker at gå og samle specielle sten ude ved Vesterhavet.... og har samlet rigtig mange flotte sten, som jeg aldrig kunne drømme om at male på.

Men har også lige nu en stak liggende som gerne må bruges til at male på.... så jeg skal da lave flere :)

Her er den første jeg fik lavet.....

 


Den er da ret sød syntes jeg :)


Her er så nogle jeg har lavet efterfølgende....


    



   



søndag den 25. januar 2015

Må jeg præsentere Berta !

Ja nu vil jeg præsentere jer for Berta.....
Berta er min spise-forstyrrelse !

Da jeg gik i behandlingsforløbet hos LMS, havde vi en dag besøg af en pige som havde være hele behandlings førløbet igennem som en af de første.
Hun fortalte at hun havde givet hendes spise-forstyrrelse et navn og det havde hjulpet hende rigtig meget.... Hendes spise-forstyrrelse hed "Mogens" :-)

Hun havde fået så meget styr på spise forstyrrelsen og Mogens var flyttet :-)
Ideen med at give spise-forstyrrelsen et navn, kunne jeg godt se brugbart for mig.... så det råd tog jeg til mig.

Så ja min spise-forstyrrelse hedder Berta....

Det gode ved at give sin spise forstyrrelse et navn er bla. at jeg :

1. Indser at "jeg ikke er min spise-forstyrrelse, men at jeg har en spise-forstyrrelse, som gør at jeg overspiser".
2. Jeg kan sætte Berta på plads og fortælle hende at det er mig der bestemmer over hvad jeg vil spise....og ikke hende......
3. Før følte jeg mig anklaget, hvis min kæreste sagde til mig "arh behøver du købe 3 poser chips ?"
Nu siger han..... "er det Berta, der vil have de 3 poser chips ?" :-)  og det gør jo så, at det ikke er mig men Berta, han anklager :-)
4. Eller også siger han "er det dig eller Berta, der vil have det der ?" og det får mig faktisk til at standse op og føle efter om det er mig der har lyst til det, eller om det er Berta der er på spil !
5. Jeg er også blevet ret god til at standse mig selv ved køleskabet og lige mærke efter om det er mig der er sulten eller om det er Berta der vil spise.


Jeg har haft svært ved at sætte billede på Berta..... fordi jeg ser hende som, en belastning at have "boende"....På ingen måder ond, men bare mega belastende !.....men hun har samtidig også hjulpet mig i svære situationer, hvor jeg har haft brug for at flygte "dulme følelserne, angsten, sorgen og minderne fra alle de grimme oplevelser som jeg har med i bagagen".

Føler på en måde lidt at hun har besat den krop min sjæl bor i..... og inde i den store vulumiøse krop, er jeg.....Vivi !
Som i mange år har haft behov for at gemme mig trygt i Bertas store krop......og føle den indre ro, når jeg spiste alt det Berta viste skulle til for at dulme.

Men jeg har efter mine behandlinger hos LMS i Århus, og mit videre arbejde herhjemme, ikke længere den samme behov for at dulme, og har derfor meget mindre brug for Berta.
Jeg er stadig besat i hendes krop og hun viser sig stadig, men slet ikke i så stor stil som før.....
og jeg tror på at hun en dag flytter helt og jeg får lov til at leve mit liv selv.

Jeg har forsøgt at finde frem til hvordan Berta ser ud.....og har efter meget lang tids søgen, fundet det perfekte billede af hende....
Hende der har malet billedet hedder Line Anker og hun har været så sød at give mig lov til at låne billedet her til min blog :-)
I kan se meget mere af det Line maler her : www.lineanker.com
Tusind tak til dig Line, fordi jeg må låne billedet.

Her har i så Berta : sød, men en kæmpe belastning !





onsdag den 21. januar 2015

En ny maskine til samlingen :)

Har fået denne smarte Soup Maker :)

En blender der også kan koge......  Hvis jeg nu feks. gerne vil have en cremet suppe, så kommer jeg alle ingredienserne i, indstiller på cremet suppe og så går det lille vidunder i gang ;)
Den koger, blender og biiiiip så er der suppe :)  Smart ikk :) 

Den kan lave grov suppe (altså suppe med bid), blended suppe, smooties, is og kompotter :)

Har indtil nu prøvet grov og blendet suppe....og mums de var gode !  
Og nemme at lave.....i mens suppen blev lavet, kunne jeg så få ryddet op i køkkenet, dække bord eller slappe af med en kop te :)

Her er vidunderet hehe ;)


Og den første suppe vi prøvede var "Krydret suppe med linser og spinat" 





mandag den 5. januar 2015

Jeg er på rette kurs !

Ja for første gang i mit liv som overvægtig, føler jeg faktisk, at jeg er på rette kurs og det giver mig på en måde mere indre ro :)

Jeg har i flere år, godt været klar over, at jeg havde en spise forstyrrelse, det har både en diætist og en læge på Holstebro fortalt mig..... Diætisten sagde til mig at hun ikke kunne hjælpe mig, fordi jeg havde en spise forstyrrelse.... jo tak men hvad gør man så ?!?!

Nå men efterhånden fandt jeg så selv frem til via nettet at, hvis jeg havde en spise forstyrrelse, så måtte det være BED (Binge Eating Disorder) På dansk kaldet tvangs overspiser.
Alle de beskrivelser jeg fandt på nettet, kunne jeg kende mig selv i...... så var egentlig ikke i tvivl.

Men når jeg gik til min egen læge efter hjælp, var der ingen hjælp at hente....han vidste simpelthen ikke hvad han skulle tilbyde mig af hjælp !

Jo han sendte en henvisning til center for spise forstyrrelser i Herning, men jeg fik svar tilbage om at når det ikke var anoreksi eller bulimi jeg havde, så kunne de ikke hjælpe mig !

Allerede da jeg selv fandt frem til at min spise forstyrrelse måtte være BED, meldte jeg mig ind hos LMS ......Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
De måtte da kunne hjælpe mig !  Men jeg havde simpelthen så svært ved at ringe der til, så der gik meget lang tid inden jeg tog mig sammen til det.

Det skal lige siges at BED endnu ikke er godkendt som en spise forstyrrelse her i DK....men det arbejdes der på, og det bliver den forhåbentlig her i løbet af foråret !




Da jeg så fik ringet, var det jo bare en lettelse, for hende jeg snakkede mig var bare så sød og hun var efter vores snak, heller ikke i tvivl om at jeg havde BED...... endelig en der forstod mig !

Hun fortalte om et behandlingsforløb, som LMS var i gang med..... de havde fået en pose penge af sundhedsstyrrelsen, som skulle gå til at finde frem til den bedste måde at behandle BED..... så hvis man deltog i behandlingen, deltog man også samtidig i et forsøg.

Nøj det ville jeg gerne :)

Jeg fik af vide at hvis jeg kunne nå at få en plads, så ville jeg høre fra dem.....jeg ventede og ventede, og havde næsten opgivet, da jeg endelig blev ringet op, og fik tilbudt en plads, i stedet for en anden som havde meldt fra..... yes yes yes.
Jeg var glad.....men samtidig også mega nervøs....for behandlingen skulle foregå i mindre grupper.
Og jeg slås lidt med social angst, så har svært ved at møde nye mennesker....

Men jeg vidste også godt at det her var min eneste chance, jeg kom på det sidste hold og så på et afbud..... så det var nu eller aldrig......og jeg VILLE bare !

Da jeg ud over i social angst også slås med angst, havde jeg pludselig det problem, hvordan skulle jeg komme helt til Århus..... Jeg tør ikke selv køre helt derop i bil og offentlig transport tør jeg heller ikke.
Men heldigvis var der en sød veninde som gerne ville køre mig derop hver mandag.....
Desværre skete der ting i hendes liv der gjorde at hun ikke kunne køre mig derop længere, men så fik vi det ordnet sådan at min kæreste kørte mig derop og så lånte han et kontor hos LMS, hvor han kunne sidde og arbejde imens jeg var i behandling :)  Kæmpe tak til Lars, Monna og LMS !
I har alle gjort det muligt for mig at gennemføre det her forløb !

Jeg har lært rigtig meget om mig selv og min spise forstyrrelse, og fandt faktisk også ud af at det jo ikke er så farligt at komme i en gruppe med nye mennesker..... de var alle super søde og så var vi jo i samme båd.

Jeg afsluttede forløbet d. 22 dec. og nu er det så jeg skal til at arbejde videre på egne ben.
Det er svært......men jeg SKAL, jeg VIL og JEG VED JEG KAN !!

Hvis du også sidder og ved eller tror du har BED.....så kan jeg råde dig til at tage kontakt til LMS.
De er helt fantastiske....

Til sidst vil jeg lige sende en kærlig tanke til vores behandler Tina.... hende kommer jeg til at savne !



fredag den 2. januar 2015

Slanketøserne

Slanketøserne er før blevet nævnt herinde og nu vil jeg lige fortælle lidt om hvem Slanketøserne er.

I januar 2007 var min vægt på mit max..... 151,6 kg og jeg var virkelig ked og fustreret ! Og vidste at jeg måtte gøre et eller andet.....så jeg valgte at starte en lille "slankeklub" op, i håb om at med piger i sammen båd, så kunne vi støtte hinanden i at tabe os.

Ret hurtigt var vi 10 overvægtige piger.....og hermed opstod Slanketøserne :)

Vi mødtes her hos mig hver onsdag aften kl. 19

Vi startede med at blive vejet og derefter spiste vi en sund aftensmad sammen.....som vi skiftedes til at stå for, og efter vi havde spist, hyggesnakkede vi over en kop kaffe/te.

Det var nogle super hyggelige aftner....og jeg fik en masse gode veninder ud af det :)

Der var lidt udskiftning i pigerne hen af vejen, 2 flyttede langt fra byen og havde ikke længere mulighed for at være med, 1 stoppede fordi hun ikke kunne få det til at hænge sammen med mand, arbejde og barn og så var der desværre en der døde af cancer (sender en kær tanke til Lise)

Derfor valgte vi i 2013 at vi ville søge nogle nye piger...... og vi fik 4 nye piger med i Slanketøserne.
Det skulle vi dog aldrig have gjort, for desværre var der 2 af dem, som med tiden viste sig at være nogle af de kvinder som ikke kan andet en at lave kvindefnidder og dårlig stemning.....
Da jeg samtidig var ved at køre lidt træt i at stå til rådighed hver evig eneste onsdag aften, så tog jeg i januar 2014 den beslutning at det skulle være slut med Slanketøserne.

Nu havde jeg kørt det i 6 år og jeg indså samtidig at det egentlig ikke havde hjulpet mig det store med vægten.... ja og så var jeg bare kørt træt i det.

Nu har vi gamle Slanketøser, så lavet en kvindeloge i stedet, så vi mødes stadig til hyggeligt samvær :) Dejligt, for vi kan jo ikke undvære hinanden og de gode snakke :)